STOR INTERESSE - FLERE LEJLIGHEDER SØGES PÅ CHRISTIANSHAVN
EKSKLUSIV LEJLIGHED I MEGET VELHOLDT STAND ENESTÅENDE BELIGGENHED - DIREKTE TIL KANALEN FLOT UDSIGT TIL CHRISTIANS KIRKE ENSRETTET GADE - MED BEGRÆNSET TRAFIK EN AF CHRISTIANSHAVNS SMUKKESTE GÅRDHAVER 2 BADEVÆRELSER OG STORT KØKKEN ALRUM
Beliggenheden: Christianshavn er en gammel fæstningsby, som blev grundlagt i 1618 efter en symmetrisk byplan, hvor kanaler og gader blev anlagt i rette vinkler, og hvor grave, volde og 12 bastioner skulle beskytte bydelen. Dette er i dag grundlaget for, at man intet andet sted i København finder et så unikt boligområde, med tilsvarende omgivelser og maritim stemning. Den centrale beliggenhed gør, at man det hele lige ved hånden - bl.a. Metroen, Kanalerne, Voldene, Amager Strandpark, havnebad, gode spisesteder og indkøbsmuligheder. Kvarteret er omkranset af Islands Brygge, Holmen/Refshaleøen, Gammelholm og Nyhavn/Frederiksstaden. Ejendommen: Er er opført i 4 etager med hvidmalet frontfacade og rødt tegltag. Den er løbende blevet vedligeholdt og fremtræder i absolut god stand. Foreningen som består af 1 opgang med 4 lejligheder, er veldrevet og har en god økonomi. Fællesfaciliteter: Dørtelefon, fælles kælderrum, privat gårdhave, cykelskure, gårdtoilet og fantastisk børnevenlig gårdhave som er fælles, med bl.a. flere legeområder og en kaninklub. Husdyrhold er: Tilladt - såfremt de ikke er til gene. Udlejning/forældrekøb er: Tilladt. Ingen fælleslån i foreningen. Mulighed for Yousee eller fibernet. Lejligheden: Har en god og fleksibel planløsning med bl.a. køkken alrum og 2 badeværelser, som gør den både familie- og delevenlig. Entré med plads til overtøjet. Stort køkken alrum, med indbygget brændeovn, elementer fra det eksklusive italienske køkkenfirma Boffi og dobbelt fransk dør til stuen. Vidunderlig stue (mulighed for ekstra værelse) med udsigt til kanalen samt Christians Kirke. Soveværelse ligeledes mod kanalen, med skabsvæg og dobbeltdør til stuen. Køkken alrum, stue, og soveværelse har usædvanlige flotte sildebensparketgulve. Værelse mod gården i god størrelse. Indbydende badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vindue. Endnu et værelse bag køkkenet, hvor der også er et ældre badeværelse med toilet, samt et vaskerum. Der foreligger et arkitekttegnet projekt på renovering og ombygning badeværelse/toilet - bl.a. med delvis inddragelse at repos/bagtrappe, som tidligere er godkendt af myndighederne. Ny ansøgning og godkendelse er dog nødvendig.
Ejendomsmæglerne GUNDE & GUNDE vurderer, sælger og udlejer på hele Sjælland. Ønsker du også det bedste for din nuværende villa, villalejlighed, rækkehus, ejerlejlighed, andelslejlighed eller sommerhus, så kontakt os på tlf. 91550555 eller på kontakt@GUNDEogGUNDE.dk - så kommer vi gerne forbi med en gratis og uforpligtende vurdering.