Enø Kystvej 86, Enø, 4736 Karrebæksminde

OPNÅ SKATTERABAT - VED KØB SENEST 31.12.23

LIEBHAVERI

ENESTÅENDE OMGIVELSER MED UDSIGT UD OVER KARREBÆK FJORD

2638 M2 PARKLIGNENDE HAVE MED EGEN SØ, HVORAF 531 M2 STØDER OP TIL FJORDEN

FLOT OG VELHOLDT EJENDOM, MED RIGELIGT PLADS

NUTIDIG PLANLØSNING MED STORT KØKKEN-ALRUM

MULIGHED FOR EN LOFTSHØJDE - LOFT TIL KIP - PÅ CA. 4.5 METER

STATUS KAN ÆNDRES TIL SOMMERHUS / FRITIDSBOLIG

BILLIG OPVARMNING

2 UDHUSE / GARAGER

10 MINUTTERS GANG FRA EN AF SJÆLLANDS BEDSTE STRANDE

KUN 5 KVARTER FRA KØBENHAVN OG 1 KVARTER FRA NÆSTVED

DEN PERFEKTE BASE FOR SEJLERFAMILIER



Området:
Karrebæksminde og Enø er med rette kendt for, at være et usædvanligt naturskønt og idyllisk sted, som har uendeligt meget at byde på.
Et attraktivt sted for både børn og voksne, hvor man tilføres en ubeskrivelig opløftende stemning af miljøet, som omkranses af de bedste strande, et fredet overdrev og naturreservat, en smuk fjord, som er vandforbindelsen til Næstved, skov og barske skråninger samt en aktiv og idyllisk havn med vippebro.
Indenfor 20 km er der yderligere en lang række af attraktioner - bl.a. Gavnø Slot, Holsteinsborg Gods, Gisselfeld Kloster, Bregentved Gods, Herlufsholm skov og kostskole, Næstveds historiske bymidte, Susåen, 3 golfbaner, Bonbon land, det 45 meter høje skovtårn, Omø, Agersø og resten af det sydsjællandske øhav.

Beliggenheden:
Kystsikringen, der med digebyggerier og højvandsmure sikre øens 1.500 sommerhuse mod vandstigninger på op til to meter er udført i 2023.
Ejendommen ligger i en gammel udstykning på Enø's kystvej, hvor man har fri udsigt over Karrebækfjord og egen bådbro.
Karrebæksminde har alt hvad der er nødvendigt i et lokalsamfund - såsom vuggestue, børnehave, folkeskole, en meget aktiv idrætsforening med bl.a. et nyt multisportsanlæg, sportshal, kirke, diverse restauranter, flere fiskehandlere, bageri, 2 supermarkeder.
Der er mulighed for bådplads i en af 4 lystbådehavne i Karrebæksminde eller Næstved.
Der findes offentlig transport til Næstved via busforbindelse, med stoppested 100 meter fra ejendommen. Har man lidt mere tid, kan turbåden "Friheden" varmt anbefales eller en flot cykeltur på 10 km langs fjorden.

Ejendommen:
Som er i 1½ plan, har løbende gennemgået vedligeholdelse, renovering og ombygning, og fremstår derfor i god stand. Tagkonstruktionen er fra ca. 1995 og er belagt med Dan-tegl og undertag. Vinduer er ca. 10 år gamle. Der er endvidere foretaget efterisolering.
Grunden er meget stilfuldt anlagt med velvalgt, passende og gammel beplantning.
De 196 m2 er fordelt med 121 m2 i stueplan og 77 m2 på førstesalen.
Til ejendommen hører der endvidere 2 udhuse / garager på henholdsvis 46 og 30 m2, som let kan indrettes til teenagerren, musikeren eller kunstneren.
Opvarmningen sker via 2 pillebrændeovne, solfanger til varmtvand og en varmepumpe på førstesalen.
Internet og tv modtages via fibernet og parabol.
Der er endvidere mulighed for, at tilkøre ejendommen og parkere i baghaven - via bækkene.
Ejendommens status kan ændres til et sommerhus/fritidsbolig, idet den ligger i et sommerhusområde og
pensionister kan som hovedregel anvende et sommerhus som helårsbolig.


Planløsning:
Stueplanet består af hovedindgang og entré. Flisebadeværelse med toilet og vindue. Stort køkkenalrum med udgang til terrassen og haven via dobbeltdør.
Ca. 50 m2 opholdsstue med trappe til førstesalen og udsigt til både fjorden samt haven. I stuen er der mulighed for, at inddrage areal til et ekstra værelse. Forrådsrum.
Bryggers med egen indgang, vaskemaskine, tørretumbler og god plads til klargøring af fjordens friskfangede fisk og rejer, inden de skal på grillen eller ryges i ovnen udenfor.
1. salen har loft til kip med fritliggende hanebånd, og består af 2 værelser samt en stue med 12 m2 balkon, hvor ejendommens bedste udsigt findes. Stuen kan om ønsket, omdannes til et ekstra værelse. Stort badeværelse med kar, bidet og flisegulv.

Ejendomsmæglerne GUNDE & GUNDE vurderer, sælger og udlejer på hele Sjælland. Ønsker du at vide hvad vi kan sælge eller udleje din nuværende villa, villalejlighed, rækkehus, ejerlejlighed, andelslejlighed eller sommerhus til, så ring på 91550555 eller skriv til os på kontakt@GUNDEogGUNDE.dk, så giver vi en gratis vurdering og et uforpligtende tilbud..